Showroom
Et unikt produkt fortjener et unikt sted. Og hvilket sted kunne være bedre end Wallumes eget oprindelses-sted; den naturskønne og smukke halvø Helnæs på sydkysten af Fyn, hvor vi har indrettet showroom for distributører, indretningsarkitekter m.v. i en renoveret stenlade fra 1800-tallet. Wallume, med det lige og skarpe design, skaber kontrast til omgivelserne på landet og til de smukke runde kurver på stenladen, hvor der er tænkt over hver eneste lille detalje i bygningsrenoveringen.
Udefra set passer stenladen med sit stråtag og de karakteristiske vinduer perfekt ind i det landlige miljø, og står som en smuk, egnstypisk indgangsportal til Helnæs ’by’. Indenfor giver de store vinduer i tag og gavl en unik belysning til udstilling af Wallume-designet, og resten af indretningen i showroomet skaber den perfekte ramme for oplevelse af Wallume produkternes utallige anvendelsesmuligheder.
For at komme til Helnæs, skal man over dæmningen der forbinder øen med Fyn. Køreturen over dæmningen er en helt speciel oplevelse med krappe Lillebæltsbølger på højre side og den smukkeste spejlblanke Helnæs Bugt på venstre side. Ofte ses et væld af kitesurfere i Helnæsbugten, da stedet er et berømt hotspot for dyrkelse af netop denne sport, men også mange lystfiskere finder vej til dæmningen mellem Fyn og Helnæs. Vel over dæmningen tårner de vældige bakker sig op. Stående på toppen af Bobakken er der udsigt over størstedelen af Helnæs – med det kridhvide fyrtårn yderst i horisonten.
Velkommen til Wallumes unikke showroom på Helnæs!
Addresse
Helnæs Byvej 26
5631 Ebberup
Danmark
Kontakt Stig Nør for at arrangere et besøg